Leveregler
I Svalebæk IF Bordtennisafdeling lægger vi vægt på det sociale sammenhold, og at der skal være plads til alle og alles forskelligheder.
Til træning træner alle med alle, og vi lægger en ære i at kunne differentiere vores niveau, så alle får noget ud træningen og kampene.
Når vi mødes hver mandag, nøjes vi ikke blot med at træne bordtennis. Vi deler også vores liv og oplevelser med hinanden, hvis man har lyst selvfølgelig, og vi har efterhånden fået skabt et solidt netværk på kryds og tværs, hvor vi naturligt kan hjælpe og sparre med hinanden om alt i livet. Dette kan alle selvfølgelig blive en del af ved at melde sig ind. Og vi plejer at tage godt imod nye medlemmer og prioritere dette, så man føler sig velkommen.
Vi sætter også en ære i at hjælpe hinanden med opstilling og nedtagning af borde og materiel, og generelt er alle behjælpelig med at give en ekstra hånd, hvor det kræves. Og ellers er alle gode til at anerkende den eller dem, som nu har ydet en ekstra indsats ifm. afvikling af kampe og træning.
I mange år har vi værdsat vores materiel, vores spillested og vores klubhus meget højt. Vi passer på tingene, og vi får ting fikset, hvis det kræves. Og skulle vi komme til at gøre noget socialt ud af det samtidig - er det jo ekstra godt!! Så faciliteterne er i orden - det er bare med at bruge dem :)