Tak for jeres deltagelse i vores aktiviteter og jeres tålmodighed med de udfordringer, I måske har mødt på vores stadig nye hjemmeside.
Vi håber, I er glade og tilfredse med at være medlemmer hos os - har I forslag til forbedringer eller idéer til nye aktiviteter, er vi altid åbne for en snak om mulighederne.
Vi glæder os til at se jer igen til næste år - HUSK: DISTANCESVØMNING torsdag den 29. januar og DILETTANT lørdag den 31. januar!
Rigtig glædelig jul og godt nytår 😃
Bordtennis i Svalebæk siden 1990.
Vi har nye turneringsborde og et hold i serie 1, som gennem alle årene har klaret sig flot.
Vi lægger vægt på kammeratskab og fællesskab og støtter deltagelse i turneringer og mesterskaber.
Kom og prøv - alle er velkomne!
Svalebæks dilettanter er i fuld gang med at øve årets stykke. Det hedder 'Ballade i sommerlandet' og det er vist ingen overdrivelse, at ballade, det er der! En fredelig sommerferie kommer til at forløbe helt anderledes end Mads og Maren har tænkt sig. De bliver uforvarende viklet ind i både et mord, en erotisk affære og et røveri.
Lørdag den 31. januar opføres stykket i Teestrup Forsamlingshus. Aftenen starter med spisning, så går skuespillerne på scenen og bagefter spiller Discoteque Dans og Larm op til dans.
Mandag den 2. februar opføres stykket igen, denne gang til caféaften, hvor der serveres kaffe og kage i pausen.
Bråby Svalebæk Svømning har eksisteret siden sidst i 70-erne, hvor svømmehallen i Haslev blev bygget.
Vi tilbyder en lang række hold, der hver især er målrettet deltagernes alder og evner. Vi har flere instruktører på holdene, så vi sikrer, at der bliver taget godt hånd om alle.